Navigation Søgning

Regler på elmarkedet

Den 1. april 2016 kom der nye regler på elmarkedet. Reglerne skal gøre det lettere for dig at være elkunde.

Reglerne på elmarkedet betyder, at alle elkunder fra den 1. april 2016 modtager én samlet og mere overskuelig regning for elforbrug, abonnement, transportbetaling og diverse afgifter. Regningen kommer fra din elleverandør.

Her kan du læse mere om reglerne på elmarkedet, og hvad de betyder for dig.

Generelt

Se svar

Hvad er ændret?

Fra den 1. april 2016 skal du altid kontakte din elleverandør, hvis du for eksempel har spørgsmål til dit elforbrug, eller hvis du skal melde flytning. Også selvom din elleverandør og dit netselskab er to forskellige selskaber.

Fremadrettet vil du modtage én samlet regning fra din elleverandør, som både dækker elforbrug og nettransporten af el.

Får du din strøm fra Energi Fyn Handel A/S, er det os, der er din elleverandør. Du kan kontakte os på telefon 70 13 19 00. 

Se svar

Én kontakt når det handler om el

Du skal altid kontakte din elleverandør, hvis du for eksempel har spørgsmål til dit elforbrug, eller hvis du skal melde flytning. Også selv om din elleverandør og dit netselskab er to forskellige selskaber

Du vil modtage én samlet regning fra din elleverandør, som både dækker elforbrug og nettransporten af el. 

Får du din strøm fra Energi Fyn Handel A/S, er det os, der er din elleverandør. Du kan kontakte os på telefon 70 13 19 00.

Se svar

Skal jeg gøre noget?

Du skal ikke foretage dig noget. Din nuværende elaftale fortsætter, og du får strøm, som du plejer.

Du får besked, hvis du skal aflæse din elmåler.

Se svar

Hvorfor skal jeg oplyse mit CPR-nummer?

Reglerne på elmarkedet betyder, at private elkunder skal opgive deres CPR-nummer, hvis de ønsker at skifte elselskab. Det sker for at undgå fejl med navnesammenfald eller forkerte oprettelser hos elselskaberne.

Se svar

Hvad er forskel på leverandør og netselskab?

Elleverandøren sælger el, som transporteres gennem netselskabets ledningsnet.

Alle kunder får én samlet regning, og ens primære kontakt er ens elleverandør.

Netselskaberne står for de tekniske forhold omkring elnettet og sikre, at elnettet fungerer. Kunder i Energi Fyns forsyningsområde skal kontakte Energi Fyn Net i forbindelse med nytilslutninger til for eksempel nyt hus eller solcelleanlæg.

Se svar

Forsyningspligt erstattes med leveringspligt

Reglerne på elmarkedet betyder, at forsyningspligt pr. 16. maj 2017 erstattes  med leveringspligt. Leveringspligt betyder, at alle elhandelsvirksomheder på det danske marked har pligt til mod betaling at levere elektricitet til husholdningsforbrugere, der anmoder om det.

Se svar

Jeg har fået et tillæg eller bilag til min elaftale

Alle elkunder hos Energi Fyn Handel A/S modtager et brev fra os med information om de nye regler og et tillæg eller bilag til deres elaftale, som oplyser om de nye regler. Dette er blot til information og skal ikke returneres. 

Du kan altid logge ind på www.mitenergifyn.dk og få information om dit elprodukt.

Hvis du ikke har modtaget et brev fra os, er det sandsynligvis fordi, din husstand ikke har en elaftale med Energi Fyn Handel A/S. Ønsker du det, kan du læse mere om vores elprodukter her - eller kontakte os på telefon 70 13 19 00.

Se svar

Netselskabernes priser

Reglerne på elmarkedet betyder, at Energi Fyn Handel A/S opkræver transport, netabonnement, PSO, afgifter og lignende - for eksempel gebyrer. 

Her kan du se oversigten over de enkelte netselskabers tarif-, abonnement- og gebyroversigter, som vil blive direkte viderefaktureret. Det samme gælder energinet.dk’s net- og systemtarif, PSO, afgifter og lignende.