Navigation Søgning

Ejendomsmægler

Den 1. april 2016 kommer der nye regler på elmarkedet - den såkaldte engrosmodel. De nye regler skal gøre det lettere at være elkunde og fremme konkurrencen på elmarkedet.

Ejendomsmægler

Den 1. april 2016 kommer der nye regler på elmarkedet - den såkaldte engrosmodel. De nye regler skal gøre det lettere at være elkunde og fremme konkurrencen på elmarkedet.

De nye regler får konsekvenser for både køber og sælger. Her kan du få mere information om, hvad du bør være opmærksom på som ejendomsmægler.

Generelt

Se svar

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg melder ejerskifte?

Pr. 1. januar 2016 beder vi dig sætte købers CPR/CVR-nummer på alle flyttemeddelelser for at sikre, at vi kan melde flytning til det centrale register for elkunder.

Vi opfordrer dig til at tilføje en samtykkeerklæring på salgsaftalen, som giver lov til at indgå en elaftale på købers vegne. Det vil betyde, at du kan melde ejerskifte til os som altid. På flyttemeddelelsen til os er det vigtigt, at du indsætter en passus om denne samtykkeerklæring samt købers CPR/CVR-nummer. Bemærk at samtykkeerklæringen ikke skal fremsendes, men at vi blot skal have mulighed for at kunne rekvirere den.

Se svar

Hvor skal jeg henvende mig?

Du er altid velkommen til at ringe til Energi Fyn Handel A/S på telefon 70131900.
Se svar

Min kunde har købt ejerbolig i Energi Fyns forsyningsområde

Køber kunden bolig inden for Energi Fyns forsyningsområde, og er kunden allerede kunde hos Energi Fyn Handel A/S, skal kunden blot melde flytning til Energi Fyn Handel A/S. 

Man kan melde flytning på www.mitenergifyn.dk eller ved at kontakte os på telefon 70131900, så sørger vi for alt det praktiske.
Se svar

Min kunde har købt ejerbolig uden for Energi Fyns forsyningsområde

Det er vigtigt, at kunden bliver afmeldt på kundens tidligere adresse.

Flytter kunden ud af Energi Fyns forsyningsområde, skal kunden kontakte os, for at blive korrekt afmeldt på adressen og den nye beboer tilmeldt. Med de nye regler vil kunden hæfte for elforbruget, hvis der ikke bliver tilføjet en ny beboer til adressen.

Kundens nuværende elaftale med os flytter vi automatisk med til den nye bolig, når der bliver meldt flytning.

Se svar

Hvad skal sælgeren af en ejendom være opmærksom på?

Det er vigtigt, at sælger husker at melde flytning hos sin elleverandør. Hvis man er kunde hos Energi Fyn Handel A/S, kan man melde flytning på www.mitenergifyn.dk eller ved at kontakte os på telefon 70131900, så sørger vi for alt det praktiske.