Navigation Søgning

El

Den 1. april 2016 kommer der nye regler på elmarkedet - den såkaldte engrosmodel. De nye regler skal gøre det lettere at være elkunde og fremme konkurrencen på elmarkedet.

Boligforening eller udlejer

Den 1. april 2016 kommer der nye regler på elmarkedet - den såkaldte engrosmodel. De nye regler skal gøre det lettere at være elkunde og fremme konkurrencen på elmarkedet.

Her kan du få mere information om, hvad du bør være opmærksom på som boligforening/udlejer.

Generelt

Se svar

Jeg har modtaget en elkontrakt fra en anden leverandør.

Hvis du har valgt at købe el hos en anden elleverandør end Energi Fyn Handel A/S, vil du inden den 1. januar 2016 modtage en kontrakt fra din elleverandør, selvom din ejendom ligger i Energi Fyns forsyningsområde. Du skal fremadrettet tage kontakt til din elleverandør, hvis du har spørgsmål til for eksempel dit forbrug i ejendommen, der skal meldes flytning, eller hvis strømmen går.

Ønsker du at købe strøm fra Energi Fyn Handel A/S, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70131900.

Se svar

Nye procedurer i forbindelse med flytning

De nye regler betyder en række ændringer og nye procedurer i forbindelse med flytning, som vil få betydning for både ejer, lejer og udlejer.

De nye regler betyder, at ejeren af en ejendom bliver registreret som forbruger og bliver opkrævet for forbruget på lejemålet, hvis den nye lejer ikke vælger en elleverandør. Man bliver automatisk registreret som forbruger hos den elleverandør, som den tidligere lejer havde.

Hvis Energi Fyn ikke er elleverandør på lejemålet på fraflytningstidspunktet, har vi ikke mulighed for at orientere om, hvorvidt der er meldt flytning på lejemålet.

Der vil sandsynligvis være lejere, der ikke får valgt en elleverandør inden for tidsfristen på fem dage. Som udlejer kan man undgå at komme til at hæfte for lejers forbrug ved at tilføje en samtykkeerklæring til lejekontrakten, således at man på lejers vegne må indgå en elaftale, så kan du melde tilflytning til Energi Fyn som hidtil. På flyttemeddelelsen til os skal vi bruge lejers CPR/CVR-nummer, og du skal vedlægge samtykkeerklæringen. Hermed sikrer du, at der altid bliver registreret tilflytning på lejemålet.

Såfremt ny lejer selv har valgt en elleverandør får ny lejer automatisk den elleverandør, der er valgt, og samtykkeerklæringen træder ikke i kraft.

Pr. 1. januar 2016 beder vi alle boligforeninger og udlejere sætte købers CPR/CVR-nummer på alle flyttemeddelelser for at sikre, at vi kan melde flytningerne til det centrale register for elkunder.

Har du brug for yderligere oplysninger eller blot en snak om de nye regler, kan du velkommen til at kontakte os på telefon 70131900.

Se svar

Hvor skal jeg henvende mig?

Alle elkunder skal efter 1. april 2016 kontakte deres elleverandør, hvis de for eksempel har spørgsmål til forbrug eller ønsker at melde flytning - også selv om elleverandør og netselskab er to forskellige selskaber.

Hvis du er kunder hos Energi Fyn Handel A/S, kan du kontakte os på telefon 70131900.

Se svar

Hvor skal mine lejere henvende sig?

Alle elkunder skal altid kontakte deres elleverandør, hvis de for eksempel har spørgsmål til forbrug eller skal melde flytning - også selv om elleverandør og netselskab er to forskellige selskaber.

Kunder hos Energi Fyn Handel A/S, kan kontakte os på telefon 70131900.

Se svar

Der er ingen strøm

Der kan være flere årsager til, at der ikke er strøm. Tjek dine sikringer og dit relæ samt den aktuelle driftsstatus.

Hvis der fortsat ikke er strøm, beder vi dig kontakte os på telefon 70131900.  

 

Se svar

Hvad sker der med mine regninger?

Har du tidligere skiftet elleverandør, vil du indtil den 1. april 2016 opleve at få din regning fra to selskaber: Én fra netselskabet, som står for transporten af strømmen, og én fra den elleverandør, som du har en aftale med om køb af el.

Fra den 1. april 2016 vil alle elkunder kun modtage én samlet regning for både forbrug og nettransport fra elleverandøren.