Navigation Søgning

El

Den el, der kommer ud af din stikkontakt vil altid være den samme - men der kan være stor forskel på elselskabet, som leverer den.

Pas på telefonsælgere

Den hårde konkurrence om kunderne på elmarkedet har medført, at nogle energiselskaber benytter sig af Energi Fyns navn og troværdighed.

Mange Energi Fyn-kunder oplever at blive kontaktet af telefonsælgere fra andre elselskaber med tilbud, der kan være svære at gennemskue.

DR-programmet Kontant: De smarte el-sælgere fra den 11. december 2014 sætter fokus på problematikken og de ufine metoder, som Gul Strøm bruger i jagten på kunder. Fyens Stiftstidende har den 16. november 2014 i artiklen - Kendt selskab vildleder fynske el-kunder også skrevet om situationen hvor el-sælgere forsøger at kapre kunder.

Energi Fyns navn misbruges i kampen om kunderne

Vi har talrige eksempler på, at Energi Fyns navn og troværdighed bliver brugt i kampen for at overtale kunderne til at skifte elselskab. Det sker blandt andet ved, at sælgerne giver udtryk for, at "de samarbejder med Energi Fyn", hvilket ikke er korrekt.

Flere kunder har henvendt sig til Energi Fyn med en undren over de påståede samarbejder og med en følelse af at være blevet vildledt af disse sælgere - ofte fordi kunden er endt ud med et produkt, der viste sig dyrere end det, man havde fra Energi Fyn.

Vi oplever desuden, at vores kunder bliver mødt med falske påstande om Energi Fyn af de omtalte telefonsælgere. Derfor understreger vi, at:

  • Energi Fyn ikke videregiver dit telefonnummer og adresse til andre elselskaber og tilladelse til, at de må kontakte dig.
  • Energi Fyn samarbejder ikke med andre elselskaber omkring dit kundeforhold.
  • Dele af Energi Fyn er ikke blevet overtaget af et andet elselskab.
  • Der findes ikke et særligt ledningsnet specielt til transport af grøn strøm.

Vi anbefaler, at du sætter dig grundigt ind i betingelserne og sammenligner både priser, bindingsperioder og abonnementsvilkår. Et andet godt råd er, at du beder om at få salgsmaterialet tilsendt, så du i ro og mag kan læse dine vilkår og betingelser igennem.

Er du således blevet kontaktet med et tilbud, eller overvejer du at skifte elleverandør, så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 70 13 19 00, så vi sammen kan få klarhed over, hvad der er rigtigt og forkert.

Læs mere om vores elprodukter