Navigation Søgning

El

Den el, der kommer ud af din stikkontakt vil altid være den samme - men der kan være stor forskel på elselskabet, som leverer den.

Grøn strøm fra danske vindmøller

Vælger du NaturEl fra Energi Fyn, bliver dit elforbrug dækket 100 procent af grøn strøm fra danske vindmøller.

Køber du NaturEl, er du med til at gøre en forskel for miljøet. Strømmen i din stikkontakt er, som den plejer at være. Forskellen er, at vi garanterer dig, at dit årlige elforbrug bliver dækket af grøn strøm produceret af danske vindmøller.

Grøn strøm til en fast pris

Med NaturEl får du grøn strøm til en fast pris i en periode på 12 måneder. Din pris fastlåses, når aftalen indgås og ligger fast i hele leveringsperioden. Det betyder, at du kender dine udgifter og samtidig gør en forskel for miljøet. Der er ingen binding på NaturEl.

Køb NaturEl

Hvad er grøn strøm? 

Når Energi Fyn og andre elproducenter producerer strøm fra vindmøller, modtager vi en garanti, der dokumenterer, at vi leverer grøn vindstrøm til det danske elnet. Elproduktionen sælges på elbørsen til den gældende markedspris uanset produktionsform.

Når vi sælger grøn strøm til dig og andre kunder, køber vi oprindelsesgarantier svarende til den mængde strøm, som vi sælger. Garantien udstedes af Energinet i form af et certifikat, der er et bevis på, at strømmen er produceret af danske vindmøller, der højest er to år gamle.

Får jeg grøn strøm ud af min stikkontakt? 

Hverken Energi Fyn eller andre elselskaber kan sikre dig grøn strøm i netop din stikkontakt. Når først strømmen ryger ind i elnettet, kan man ikke holde styr på, hvor den kommer fra. Og den strøm, som kommer ud af stikkontakten, er en blanding af strøm produceret af for eksempel vindmøller, kulkraftværker og biobrændselsanlæg.

Når du køber grøn strøm, er du med til at sikre, at andelen af vedvarende energi i elnettet øges.

Sådan foregår det, når du køber grøn strøm

Når vi sælger NaturEl til dig, opkøber vi oprindelsesgarantier svarende til dit årlige elforbrug.

NaturEl sælges i overensstemmelse med Energinets retningslinjer, der er godkendt af Energistyrelsen og er deklareret som "Køb af oprindelsescertifikater for Strøm fra VE-anlæg der er højst 2 år gamle".

Grøn strøm fra danske vindmøller til virksomheder

Virksomheder kan naturligvis også købe grøn strøm fra danske vindmøller hos Energi Fyn.

Virksomheder med et forbrug på under 100.000 kWh kan læse mere her.

Virksomheder med et forbrug på over 100.000 kWh kan kontakte salgkonsulent Henning Ley-Frantsen på telefon 63 17 26 67 for yderligere information om mulighederne for at købe grøn strøm fra danske vindmøller.