Navigation Søgning

Energi Fyn sponserer...

Energi Fyns sponsorater indgås til gavn for profileringen og opfattelsen af Energi Fyn, men også som et forretningsmæssigt samarbejde, der skaber værdi for begge parter. Herudover ønsker Energi Fyn at uddele sponsorater, der er lokalt forankrede og tilgodeser både elite og bredde, gerne i en kombination.
Nedenfor kan du se eksempler på nogle af Energi Fyns sponsorater:

H.C. Andersen Festivals

Energi Fyn er foreningsmedlem af H.C. Andersen Festivals, som afholdes i Odense centrum hvert år i august.
Som fynboernes energiselskab ønsker vi at støtte op om det gode initiativ som H.C. Andersen Festivals er, og på den måde være med til at styrke Fyns kulturelle liv og festlige begivenheder til gavn for hele Fyn.
Læs mere om H.C. Andersen Festivals

GOG

Energi Fyn er hovedsponsor i GOG, og vi støtter dermed op om klubbens målsætning om at bide sig fast i toppen af dansk håndbold.
Læs mere om H.C. Andersen Festivals

Energi Fyn er fynboernes elselskab - derfor er det ganske naturligt for os at samarbejde med et af øens sportslige fyrtårne. Sponsoratet inkluderer amatørafdelingen GOG Håndbold og støtter dermed også bredden i den traditionsrige klub GOG.

Øens hold og OB

Energi Fyn er sponsor i OB og hovedsponsor for Øens Hold, der er et fodboldsamarbejde blandt 100 fodboldklubber på Fyn. Øens Hold er drevet af OB.
Energi Fyn afholder sammen med OB Energi Fyn Cup på Odense Stadion en gange om året for U10spillere i Øens Hold klubberne.

Energi Fyn er fynboernes elselskab - derfor er det ganske naturligt for os at samarbejde med et af øens sportslige fyrtårne. Sponsoratet inkluderer amatørafdelingen GOG Håndbold og støtter dermed også bredden i den traditionsrige klub GOG.

Odense ZOO

Odense ZOO er en af Danmarks mest besøgte turistattraktioner med fokus på at give de mange gæster fra både ind- og udland gode oplevelser. Den indsats vil vi gerne støtte, og derfor har vi valgt at være sponsor for pingvinerne i Odense ZOOs Oceanium.