Navigation Søgning

Følg dit forbrug og spar penge

16. juni 2016

Holder du øje med dit elforbrug? Undersøgelser har vist, at en øget opmærksomhed på husstandens elforbrug typisk skaber en besparelse på 7-10 procent om året.

Med vores forbrugsvisning har du mulighed for at følge dit elforbrug helt ned på timebasis og dermed blive bedre klædt på til at ændre dine vaner og spare på strømmen. 

Du finder forbrugsvisningen på www.mit.energifyn.dk. Første gang du logger på, skal du bruge dit kundenummer og din pinkode, som du finder på din regning.

Med forbrugsvisningen kan du for eksempel se, hvor meget strøm du og din familie bruger, når hele huset sover. 

En typisk familie bruger i gennemsnit 860 kroner om året alene på standby strøm, så det kan godt betale sig at se nærmere på, hvor meget strøm I bruger om natten, og når I ikke er hjemme. Der kan meget vel være en hel del at spare.

Når du følger dit forbrug, får du et konkret overblik over dit forventede forbrug og dit faktiske forbrug. Du har mulighed for at sammenligne dit forbrug med dit forbrug i samme måned eller kvartal sidste år. På den måde kan du holde øje med, om dit forbrug pludselig løber løbsk.  

Som kunde hos Energi Fyn kan du gratis hente Energi Fyns app og med den få et hurtigt overblik over dit elforbrug og reagere, hvis der opstår et uforudset forbrug i dit hjem - også selvom du er i sommerhuset, campingvognen eller på en strand på Mallorca.  

Du finder appen i App Store og Google Play - Læs mere om appen. 

Hvis du oplever problemer med forbrugsvisningen, er du velkommen til at kontakte vores os på telefon 70131900. 

Du skal være opmærksom på, at du, hvis du er solcellekunde, desværre ikke kan følge dit forbrug. Solcellekunder kan se deres forbrug og produktion på eloverblik.dk. Man tilknytter sin måler med aftagenummer og webadgangskode, som man finder sin regning. Herefter vælger man "Eksportér elforbrug".