Navigation Søgning

CSR

Energi Fyn er en andelsejet virksomhed med et samfundsmæssigt ansvar

Hos Energi Fyn er vi bevidste om, at vi som andelsejet virksomhed har et samfundsmæssigt ansvar, som vi bidrager til ved at integrere sociale og miljømæssige hensyn i vores forretningsaktiviteter og i vores interaktion med vores interessenter. Vi ønsker at drive virksomhed på en ansvarlig måde, hvor vi viser respekt for vores omgivelser og engagerer os i det samfund, vi er en del af.

Denne CSR-politik redegør for Energi Fyns fundamentale holdning og bidrag til samfunds­ansvar med udgangs­punkt i vores strategi og forankret i vores værdier Ansvarlig - Engageret - Udvikling. Værdierne er det grundlag, som Energi Fyn baserer sin forretning, væremåde og hverdag på, og som hjælper os med at holde fokus - både internt og eksternt, ligesom Energi Fyns strategi tager udgangspunkt i virksomhedens vision og mission.

Herudover beskriver CSR-politikken de retningslinjer, Energi Fyn har fastlagt for en løbende udbygning af virksomhedens CSR, således en målrettet og relevansbaseret indsats sikres - i erkendelse af, at samfundsansvar ændrer sig i takt med omgivelserne og udviklingen generelt.

Du kan se Energi Fyns CSR-politik her.

Har du spørgsmål til CSR i Energi Fyn, kan du kontakte direktionssekretær Helle Madsen på telefon 63 17 19 03.