Navigation Søgning

Fibernet

Vi leverer fibernet og erhvervsløsninger til virksomheder på Fyn. Skal vi også leverer fibernet til din virksomhed?

Sandager Næs Camping

Campister vil have hurtigt internet

Michael Madsen er indehaver af Sandager Næs Camping. Han har været med til at gå forrest i ambitionen om at få fibernet til Sandager. Det har han ud fra et ønske om at gøre lokalområdet mere fremtidssikret, og samtidig vil han meget gerne gøre sin campingplads attraktiv.

- Hurtigt internet er et spørgsmål om overlevelse. De sidste to år har mange kunder spurgt til det, når de ringer og bestiller plads. I dag forventer gæsterne, at de kan være online hele tiden. Og vi er blevet valgt fra, fordi vi ikke kunne imødekomme deres behov. Det er naturligvis et irritationsmoment, som vi glæder os til at være foruden, siger Michael Madsen.

Sandager Næs Camping har plads til 600 gæster, og ofte har hovedparten af gæsterne en enhed med, som de gerne vil koble på det trådløse netværk. En 2 Mbit/s forbindelse satte dog sine begrænsninger.

- Vi kunne kun lige køre vores egne betalingsterminaler - mere kunne forbindelsen ikke trække. Så vi var nødt til at finde en anden løsning, siger Michael Madsen.

Med fibernettet har Sandager Næs Camping samlet set fået en 270 Mbit/s forbindelse til rådighed, og der er oprettet Hotspot til brug for campisterne.

- Vi er kendt som en god campingplads. Men hvor internettet før var vores akilleshæl, så bliver det nu et element, vi vil markedsføre os på. Vi kommer til at kunne tilbyde vores gæster gratis fibernet - det er der ikke mange campingpladser, der kan prale af, siger Michael Madsen.

Firmaprofil

Navn: Sandager Næs Camping.
Sandager Næs Camping har plads til 600 gæster.

Udfordring: Sandager Næs Camping har behov for en internetforbindelse samt trådløse Hotspots, der kan imødekomme campisternes forventning om, at kunne være online i deres ferie.

Løsning: Sandager Næs Camping har valgt en Erhverv Basis løsning med tre 90/90 Mbit/s internetforbindelser med garanterede symmetriske hastigheder.